Trafikdage 2017: Bedre trafikkultur via målinger af passage afstande mellem køretøjer og cyklister
Læs hele artiklen på Trafikdage 2017 eller abstraktet herunder:
Abstrakt
Ved brug af ultralyds baseret måler og video kamera monteret på cykel, er der foretaget 1.374 målinger af passage afstande mellem køretøjer og cyklist. Disse målinger er ud fra video af passager suppleret med oplysninger om køretøj, dets størrelse og fart samt forhold omkring vejens beskaffenhed og den øvrige trafik. Analyse af data viser bl.a., at middelværdien for passage afstand reduceres fra 175 til 135 cm ved modkommende trafik; at pang-farvet cykeljakke reducerer afstand med 10 cm; at afstanden er mindst i eftermiddags myldretid og størst i aftentimer, og at der ikke er forskelle i middelværdier mellem personbiler, varevogne/gulpladebiler, lastbiler og busser. Efterhånden som datagrundlag etableres, udnyttes disse data til at igangsætte en debat og dermed øget fokus om passage afstande. Målet er at gøre bilister mere opmærksomme på at passere med en tryghedsskabende afstand. Samtidig er forventningen også, at dokumentation af, at den faktiske afstand er noget større end den oplevede (alt for tæt på) afstand, kan bruges til at øge tryghedsfølelsen blandt cyklister.
Skriv et svar